17. november kl. 15.00-18.30
Konference: Når neurodivergens møder arbejdsmarkedet
Flere neurodivergente er på vej ind på arbejdsmarkedet. Det stiller nye krav til ledere og HR, der skal få medarbejdere med forskellige behov til at lykkes sammen uden at sætte drift, deadlines og resten af holdet på pause.
Den 17. november inviterer Aarhus Universitet til Where Difference Works på DPU i København. Vi går tæt på, hvorfor alt for mange stadig snubler på vejen fra uddannelse til job, hvad god ledelse kræver i praksis, og hvordan arbejdslivet faktisk ser ud fra den neurodivergente medarbejders stol.
Mød arbejdsmarkedsforsker og tidligere økonomisk vismand Nabanita Datta Gupta, erhvervspsykolog og forfatter Joachim Gram, Deloitte-partner Sumit Sudan og projektleder Ditte Feierskov, der selv fik sin ADHD-diagnose som 40-årig.
Læs mere og tilmeld dig her