Når du melder dig ind, giver du samtykke til vores behandling af dine personoplysninger, herunder til e-mail markedsføring, som beskrevet nedenfor.
Det er derfor vigtigt, at de oplysninger, som du giver os ved din tilmelding og løbende herefter, er korrekte, og at du holder dem opdaterede. Det gælder navnlig e-mailadresse, beskæftigelse og din eventuelle markering af særlige interesser, så vores henvendelser til dig bliver så relevante for dig som muligt – og når frem til dig.
Hvordan vi behandler dine personoplysninger, er beskrevet i vores Privatlivspolitik for Aarhus Universitets Alumnenetværk.
Vi anvender navnlig dine personoplysninger til at sende dig e-mails. Vores e-mailkommunikation indeholder elementer af markedsføring af universitetets aktiviteter og tilbud. Derfor anmoder vi om dit specifikke samtykke til modtagelse af markedsføringsmateriale i forbindelse med din tilmelding til netværket. Du kan på ethvert tidspunkt forlade netværket igen, så vi ikke længere sender e-mails til dig.
Samtykket til modtagelse af e-mailkommunikation fra os er en integreret del af medlemskabet af netværket, hvilket betyder, at det ikke er muligt at være medlem af netværket uden samtidig at modtage e-mailkommunikation fra os.
Alle medlemmer får tilsendt Aarhus Universitets Alumnenyhedsbrev, der aktuelt udsendes 3 gange årligt, samt enkeltstående e-mails vedrørende Alumnenetværkets medlemsfordele, f.eks. særlige medlemstilbud eller –rabatter.
Herudover sender vi dig personligt tilpassede e-mails med navnlig:
Alt efter sammenhængen er udvælgelsen af information baseret på oplysningerne om din uddannelse, din anciennitet, geografi, beskæftigelse og/eller registrerede data vedrørende din interaktion med Alumnenetværket, herunder vores e-mails.
Det kan være, at du herudover er interesseret i at modtage nyheder om forskning, invitationer til events, tilbud om efter- og videreuddannelse eller deltagelse i andre aktiviteter inden for områder, som ikke uden videre kan udledes på grundlag af ovennævnte kriterier. Aktuelt har alle alumner som led i et medlemskab af netværket muligheden for at modtage nyheder fra Aarhus BSS på grundlag af markering af interesseområder.
Du kan derfor ved tilmelding og/eller ved senere opdatering af din medlemsprofil markere generelle eller specifikke interesseområder, som vi kan inddrage i vurderingen af, om bestemte informationer fra Aarhus BSS kan anses for at være relevante for dig som medlem.
Du kan løbende opdatere dine interessetilkendegivelser eller dine øvrige oplysninger via det link, som findes i bunden af de e-mails, vi sender til dig.
Hvis du ønsker at ændre den e-mailadresse, som er primær kontaktadresse på din medlemsprofil, skal det ske via en gentilmelding med cpr-nummer i tilmeldingsformularen til Alumnenetværket. Dette er nødvendigt for at sikre, at dit medlemskab og de hertil knyttede interesseområder kobles til den nye e-mail.
Hvis du ikke længere ønsker at være medlem, melder du dig ud via afmeld linket i bundet af de e-mails, vi sender til dig, eller ved at sende en e-mail til alumni@au.dk. Derved tilbagekalder du samtidig dit samtykke til Alumnenetværkets e-mailkommunikation.