Dine biceps røber dig

Vi er stadig jægere og samlere, når vi ­tager ­stilling til krig, straf og fordeling af rigdom, mener ung forsker i holdnings­dannelse. Han siger, at darwinismen pr. ­definition er ­nødvendig i socialvidenskaberne.


Af Helge Hollesen
hho@adm.au.dk

Går dine kolleger og gemmer på deres holdninger til skattetrykket eller krigen i Afghanistan, så kast lige et blik på deres overarme. Omfanget af dem kan nemlig røbe, hvad de mener, ifølge en gruppe samfundsforskere, som har taget evolutionslæren til sig for at blive klogere på, hvordan vi opfører os i politiske og sociale sammenhænge.
Deres foreløbige undersøgelser tyder f.eks. på, at velhavende muskuløse mænd ikke er meget for at dele deres rigdom med andre. Modsat er mænd med lavere indkomster mere tilbøjelige til at kræve omfordeling i samfundet, hvis de har store biceps, mens deres kønsfæller med mindre fysisk styrke er mere tilbageholdende med deres krav.


Krig og fysisk styrke
Psykologiske mekanismer selekteret langt tilbage i menneskets historie gælder stadig, når vi forholder os til moderne politiske fænomener, siger den unge holdningsforsker Michael Bang Petersen fra Institut for Statskundskab. Sammen med en gruppe internationale forskere undersøger han aktuelt bl.a. sammenhængen mellem overarme og politiske holdninger.
– Der eksisterer en række undersøgelser, der viser, at fysisk styrke betyder noget for holdningen til krig. Jo større biceps man har, jo mere parat er man til at gå i krig. Det giver kun mening, hvis man ser det i et evolutionært perspektiv, forklarer han med henvisning til fysikkens betydning i voldelige konflikter mellem de små grupper i fortidens jæger- og samlersamfund. Her var den fysiske styrke også af betydning for, om man turde modstå andres krav på ens ressourcer, og om man turde kræve at få del i andres. Og dette kan altså afspejle sig i moderne holdninger til omfordeling.


Vi er sociale dyr
Darwinismen er pr. definition nødvendig i socialvidenskaberne, mener Michael Bang Petersen, der kalder sig “politisk psykolog”.
– Politologien beskæftiger sig med det samme menneske som hjerneforskningen, evolutionspsykologien og antropologien. Hvis vi skal forstå fundamentet for, hvordan vi agerer i samfundet, bliver vi nødt til at trække på de videnskaber, der har påvist, at både menneskers fysik og psyke er resultatet af en biologisk evolution, siger han.
– Men der er en lang række teorier, der ikke ser menneskelig adfærd som et resultat af evolutionen.
– Det er rigtigt, men ikke desto mindre er der en lang række fund, der tyder på, at mennesket pr. natur er et socialt dyr. De evolutionære forklaringer giver f.eks. gode svar på, hvorfor vi tilsyneladende opfører os mærkeligt og irrationelt i sociale sammenhænge. Økonomiske eksperimenter har vist, at folk har en tendens til at give penge eller samarbejde med folk, de kun lige har mødt og måske aldrig ser igen. Det giver ingen mening i et økonomisk perspektiv, men den seneste forskning tyder på, at forklaringen er, at vi er designet til at forholde os til andre mennesker som del af en langstrakt social interaktion og endnu ikke er tilpasset de enkeltstående anonyme interaktioner, som præger det moderne samfund.

Psyken er ikke opdateret
I vores sind er vi stadig jægere og samlere, siger Michael Bang Petersen med henvisning til evolutionspsykologien.
– Den kulturelle udvikling har gået så stærkt, at vores psyke ikke er nået at blive opdateret. Vi har ikke i tilstrækkelig lang tid været udsat for de stabile evolutionspres, der kunne tilpasse os til nutidens abstrakte samfund. Derfor reagerer vi i høj grad, som om vi stadig er en del af fortidens små grupper, med de tætte relationer mellem gruppens medlemmer, forklarer Michael Bang Petersen. Han arbejder sammen med forskere fra Oxford i England og Santa Barbara i USA på en række undersøgelser af, hvordan vi forstår politiske partier.
– De viser, at vi opfatter partier som små tætte grupper, vi har en følelsesmæssig tilknytning til. Og som når vores gruppe angribes, så reagerer vi også følelsesmæssigt og aggressivt, når vores parti kritiseres, siger Michael Bang Petersen.
Han ser det som endnu et eksempel på, at vi fortolker politiske fænomener med mekanismer, der er formet af de problemer, vores art har været konfronteret med i evolutionen.


Information påvirker biologien
Samme evolution præger vores holdninger til straf og rehabilitering, som Michael Bang Petersen undersøgte i sin ph.d.-afhandling. Han fandt bl.a. ud af, at vi er mere tilbøjelige til at rehabilitere ressourcefulde personer med høj social værdi. Andre undersøgelser har vist, at vi i højere grad rehabiliterer fysisk attraktive kriminelle.
– Er vores reaktion på fremmede også en evolutionær rest?
– En del forskning tyder på det, men vi er ikke dømt til at være fremmedfjendske. Det afhænger af, om vi opfatter indvandrere som en anden gruppe end os selv og derfor aktiverer bestemte tankemønstre.
– Så kulturen kan udviske psykens grundmekanismer?
– Det er ikke et spørgsmål om, at kulturen skal eliminere naturen, men hvordan kultur og natur spiller sammen. De biologiske reaktioner afhænger af de informationer, der kommer fra omgivelserne, så både den positive og negative indstilling til fremmede grupper er naturlige reaktioner. Har man tilsvarende et billede af kriminelle som personer, der overhovedet ikke bekymrer sig om andre, vil det aktivere vores vrede og ønske om at straffe dem. Det betyder også, at man kan flytte holdninger ved at pirke til folks billeder af f.eks. kriminelle eller fremmede, siger Michael Bang Petersen.